Informationer

Spil Bordtennis i BTK Grenå!

I BTK Grenå spiller en masse drenge og piger bordtennis. 
Du kan også spille, eneste krav er at du er mindst 7år.

Hvad sker der?

I BTK Grenå kan du spille med drenge og piger på din egen alder. 
Du kan spille 2 gange om ugen + deltage i turneringer. 
Din instruktør vil vise dig hvordan du bliver dygtigere til bordtennis. 
Du lærer også hvordan du skal slå de forskellige slag, hvilke regler der er m.m.

Hvad koster det?

Den første uge er en prøveuge, hvor du spiller gratis. 
Ved indmeldelse betales 50 kr. 
Kontigent 1x700 kr. pr. sæson.
Familie rabat: Fuldpris for 1. medlem 600. for efter følgende. 
Klubben betaler for din spiller licens til ratinglisten og tilmelding på hold i holdturneringen.

Holdturnering!

Hver sæson arrangeres der holdturnering, hvor du sammen med 2 andre fra klubben spiller med hold fra andre klubber. 
Vinderne af turneringen deltager i landsdelmesterskaberne.

Stævner!

BTK Grenå afvikler 20-21. november Grenå Cup som er et stort stævne med ca. 270 spillere fra klubber i hele Danmark, Sverige og Tyskland. 
Her kan du selvfølgelig også være med. 
Spillerne bliver opdelt efter spillestyrke og spiller i puljer alle mod alle. Du kan også spille double sammen med en af dine klubkammerater. 
Du kan også tilmelde dig til klubstævner i andre byer + amtsmesteskaberne og måske bliver du så god at du også kan komme med til landsmesterskaberne.

Venskabsklub!

Hvert år i februar er vi på besøg hos Fårevejle - vores venskabsklub på Sjælland. 
Vi tager afsted lørdag med færgen og hygger os lørdag aften med vores værter. Søndag går det løs med bordtennis.

Hvor sker det!

Hvis du har fået lyst til at spille bordtennis, så mød op i Festsalen på Søndre Skole i Grenå.