$ 1:
Foreningens navn er Bordtennisklubben Grenå og den har hjemsted i Grenå By.
$ 2:
Formålet er at fremme interessen for bordtennis i Grenå by og opland.
Foreningen arrangerer træning og kampe samt andre til bordtennis knyttede aktiviteter.
$ 3:
Der er adgang for begge køn i alle aldre og for såvel motionsspillere som spillere der ønsker at deltage i turnering/er.
$ 4:
Kontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen.
$ 5:
Bestyrelsen består af 5 personer. Den vælges på den årlige generalforsamling for 2 år af gangen og er på valg skiftevis 2 og 3 ad gangen.
Der vælges så vidt muligt 2 suppleanter og 2 revisorer (mindst 1 revisor). Disse vælges for 1 år af gangen.
Efter hver generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med valg af formand, kasserer og sekretær.
Ved afstemninger i bestyrelsen er flertallets stemmer afgørende.
$ 6:
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned.
Indvarsling sker af bestyrelsen ved opslag mindst 8 dage forud for den fastsatte dato.
$ 7:
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes hvis bestyrelsen finder det fornødent eller når mindst 1/3 af de stemmeberettige medlemmer fremkommer med skriftlig begæring herom.
$ 8:
Generalforsamlingen er øverste myndighed og beslutningsdygtig uanset hvor mange medlemmer der er mødt.
$ 9:
Valgbare og stemmeret er/har junior og seniormedlemmer + 1 stk. forældre pr. ungdomsmedlem.
Afstemninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal - er der ikke flertal falder forslaget.
Kontingentrestance medfører tab af valgbarhed og stemmeret.
$ 10:
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indleveres til bestyrelsen senest 3 dage før.
$ 11:
Regnskabet følger kalenderåret og fremlægges på det sidste bestyrelsesmøde før generalforsamlingen, hvorefter det revideres og fremlægges til generalforsamlingens godkendelse.
$ 12:
Der føres forhandlingsbog ved alle bestyrelsesmøder og den underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Forhandlingsbogen kan på forlangende oplæses ved generalforsamlingen.
$ 13:
Foreningen kan opløses på hinanden følgende generalforsamling og ekstra ordinær generalforsamling.
Dette kræver at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på begge generalforsamlinger stemmer herfor.
Opløses foreningen, indsættes alle dens midler på en spærret konto i foreningens navn. Bindingsperioden kan max. andrage 10 år i hvilken periode der kan gøres forsøg på at genoplive foreningen.
Genoplives foreningen vil de bundne midler kunne frigives såfremt stiftende generalforsamling er afholdt, den valgte bestyrelse har konstitueret sig og såfremt vedtægterne opfylder forannævnte $1, $2, $3.
Lykkes det ikke indenfor 10 år at genoplive foreningen tilfalder alle dens midler JBTU.
Revideret og godkendt på generalforsamlingen den 20-04-2009.
Bestyrelsen!
BTK Grenå


