30. nov 2020

Grenå Stævnet 2020

Søndag d. 22. november blev det traditionsrige stævne Grenå Cup, - tidligere kendt som AAT Cup, afviklet i Grenå Idrætscenter i en noget barberet udgave. Coronarestriktionerne gjorde at man var nødt til at udelade alle seniorrækker og kun lave et stævne for spillere op til 21 år.

Det bevirkede at stævnet havde deltagelse af 59 spillere, mens man sidste år var oppe på 145.

Spillerne kom fra 10 forskellige klubber, - flest fra Østjylland men også et par sjællændere, et par nordjyder og nogle vestjyder fra Esbjerg havde fundet frem til Grenå.

BTK grenå var repræsenteret af 11 spillere og de resterende kom fra Hasle IF, Horsens KFUM, Roskilde, Sisu/MBK, Åbyhøj, Tateni Ålborg, Viby, Team Nørreå og Esbjerg BTK.

Der var fine præstationer af de lokale, - bedst gik det for Leo Vedersø og Noah Langenkamp i toprækken Åben 1, hvor de sluttede øverst på podiet som nr. 1 og 2.

I Åben 3 blev Villads Ibsen tre’er, medens Emil Rasmussen snuppede andenpladsen i Åben 4.

Lige uden for podiet sluttede Mathias Rasmussen og Nanna Ravnsbæk som 4’ere i henholdsvis Åben 5 og 6.

Deltagerne var rigtig glade for at stævnet , - som et af ganske få, blev afviklet her under coronarestriktionerne , - og udtrykte stor tilfredshed med stævnets afvikling i de fine rammer i Grenå Idrætscenter og i klubben håber man naturligvis på at stævnet kan afvikles i sin normale form med både ungdom og seniorer ved bordene i efteråret 2021.