Ramasjang kom til Grenå, det er der nok mange der har bemærket da de jo har været flere steder i byen.
For Grenå bordtennisklub betød det lidt mere fokus end for så mange andre, de skulle møde badmintonklubben i Ramasjang Live onsdag den 14.12.2011.
Det hele startede torsdag den 8.12 hvor der kom et kamerahold der skulle følge de unge mennesker i deres træning samt stille nogle spørgsmål omkring deres sport. Der var vist lidt kameraskræk at spore til en start da de var meget stille den første times tid. De blev så mere løsslupne og det var nogle gode timer med masser af bordtennis og sjov.
Forventningerne til dysten i live tv onsdag var store og der var kampgejst og opbakning til de to der var blevet valgt til at stå i front for bordtennisholdet Daniel og Lukas Det startede rigtig godt med to vundne medaljer til bordtennis, så kom badminton på banen og tog en medalje i 3 runde, så der var spænding om udfaldet til sidste sekundt, sådan ret bogstaveligt, da Sidste disciplin var: Hvem sidder længst på grisen. Her sad Lukas fra bordtennis i 34 sek. Og Cecilie fra badminton i 35 sek. Dette betød at bordtennis desværre tabte med et enkelt sekundt. Den sidste dyst gjaldt 3 medaljer. Det gav så desværre for bordtennisklubben den eftertragtede Ramasjang pokal med hjem til badmintonklubben. Men når det så er sagt så skal der fra bordtennisklubben lyde et stort tillykke til dem.
Vi vil fra Grenå bordtennis gerne gøre opmærksom på at der er mange gode timers motion og sjov ved at gå til bordtennis. Vi har en lille social klub hvor vi snakker sammen på tværs af alder og køn, vi bakker hinanden op, til træning og når vi er til stævner (hvilket vi ofte er) Er det stævner med overnatning er vi alle gode til at støtte op om hinanden, det betyder også at vi ofte kommer hjem med pokaler og medaljer.


